Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestue afdelingen

Vuggestueafdelingen på Margrethevej 11a

Nærvær - omsorg - trivsel - udvikling - leg.

Rumpenisser og Trolderoser hedder de 2 vuggestuegrupper i Eventyrhusene, Margrethevej. De 2 stuer har et tæt og tværgående samarbejde i hverdagen og mange aktiviteter på tværs af stuerne. 

Stuerne er integrerede med børn i alderen 0-3 år. Hverdagen er præget af omsorg, tryghed, trivsel og genkendelige rutiner. At starte i vuggestue er for mange børn en stor omvæltning. Derfor har vi fokus på at alle børn får en tryg start i vuggestuen.

Hos Trolderose og Rumpenisse er der fokus på tryghed, nærvær og omsorg. Tilpasset børnenes alder er der fokus på udvikling af sprog, motorik, sansemotorik, selvhjulpenhed, lege og sunde børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi inviterer vores kommende små vuggestuebørn og forælde i Legestue én gang om ugen ca. 3 måneder inden opstart – hver tirsdag fra kl. 9.45-10.45. Det primære formål med legestuen er, at børnene gradvis lærer rammerne at kende og trygt etablerer en tilknytning til personalet.

Vores erfaring er, at langt de fleste børn, der er kommet regelmæssigt i legestuen, har nået at skabe en tilknytning til personalet og stedet og dermed har de også nemmere ved den egentlige opstart. En god opstart har stor betydning ikke mindst for barnet som er ny i vuggestuen, men også for forældre og for de børn, der allerede går på stuen.

Overgang til børnehave etableres ca. 3 gange årligt (august, november og marts). Her samles alle børn, som er ca. 3 år og danner en gruppe, som (sammen med pædagoger fra vuggestuen) regelmæssigt besøger børnehaveafdelingen på Frederikkevej inden start og derved får en blid overgang til børnehavelivet.