I Eventyrhusene må børnene gerne have eget legetøj med.
For nogle børn giver eget legetøj en tryghed, som er vigtig at respektere. Hvad enten det drejer sig om et sovedyr eller en brandbil.
For små børn, der endnu ikke har så meget sprog, kan et stykke legetøj ligeledes hjælpe barnet til at fortælle en historie, f.eks. om turen til Zoo i weekenden.
Når I giver jeres barn eget legetøj med, er det på eget ansvar og I er forpligtede til at hjælpe børnene med at opbevare og finde legetøjet igen. Det bruger personalet ikke tid på. Det er en god idé at skrive navn på legetøjet.
Hvis det medbragte legetøj tager for meget opmærksomhed fra aktiviteterne i institutionen, eller har en negativ indflydelse, vil personalet i samarbejde med jer hjælpe børnene med at begrænse brugen af det.