Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelse

Som forælder i Børnehuset Øresund har du mulighed for at blive valgt ind i forældrebestyrelsen.

Vi har en samlet forældrebestyrelse for Børnehuset Øresund - de 2 afdelinger: Solsikken og Eventyrhusene – og repræsentation fra begge afdelinger og alle enheder.

Ved forældremødet i efteråret er der orientering fra forældrebestyrelsen, samt valg til forældrebestyrelsen. Repræsentanter vælges direkte fra den enkelte afdeling/matrikel til den samlede forældrebestyrelse.

Forældrebestyrelsen består af 7-9 medlemmer, der vælges for to årig periode, samt et antal suppleanter, der vælges for ét år af gangen. Ved det førstkommende bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig selv med formand og næstformand.

Ud over de valgte forældrerepræsentanter deltager ved møderne også ledelsen samt 2-3 af personalet valgte medarbejderrepræsentanter.

Der afholdes 4-6 møder årligt, hvor både medlemmer og suppleanter deltager. Alle har taleret, men kun medlemmer er stemmeberettiget. Der bliver forud for hvert møde udarbejdet en dagsorden, som forældrebestyrelsesmedlemmer vil modtage på mail.

Forældrebestyrelsesmedlemmerne skiftes til at tage referat af møderne. Referatet bliver publiceret via Aula.

Forældrebestyrelsens opgaver

Forældrebestyrelsen udstikker de overordnede retningslinjer for institutionen inden for kommunalbestyrelsens godkendte rammer og styrelsesvedtægter.

Forældrebestyrelsen beslutter min. hvert andet år vilkår og tilslutning til forældrebetalte frokostordninger på baggrund af høring blandt forældregruppen.

Lederen af institutionen har ansvaret for den daglige drift med frihed til at vælge, hvordan retningslinjerne skal efterleves. Lederen af institutionen har ligeledes det fulde økonomiske ansvar.

Forældrebestyrelsen kan deltage i ansættelsesudvalg og har indstillingsret ved ansættelse af fast personale.

Det forventes at man som forældrebestyrelsesmedlem engagerer sig i institutionens daglige drift, herunder deltagelse i forældrebestyrelsesmøder, sociale arrangementer og praktiske gøremål.

Alle forældrebestyrelsesmedlemmer er underlagt regler om tavshedspligt.