I vuggestuen vægtes de nære relationer og tryghed højest i hverdagen. Der skal være tid til at følge børnene spor og samtidig følge nogle planlagte aktiviteter, som er sammensat ud fra børnenes udvikling og interesser. Når muligheden byder sig skal der være plads til spontanitet, hvor kroppen og sproget især er i fokus.
Vuggestuens hverdag fra kl. 7.30
Pingvinstuen åbnes op og børnene modtages af pædagoger og medhjælpere, som følger børnenes spor. Der sættes aktiviteter i gang ved bordene eller i legekrogene.
Efterhånden som der kommer flere børn (senest 8:30) deler vuggestuen sig op på hver deres stuer.
Når klokken bliver 9.00 tilbydes børnene frugt og brød, som serveres på de pågældende stuer – Pingvinerne og Skovtroldene. Når klokken bliver 9.30 er børn og voksne nu klar til at starte dagens aktiviteter. Det kunne fx være at nogle tager på en cykeltur ud for at se på toge og en anden gruppe bliver på stuen og synger.
Når klokken bliver 10.45 spises der frokost på de pågældende stuer. Når frokosten er spist sover de børn, som har behov for det fra ca. 11.30. Nogle børn sover to lure, og vågner derfor oftest omkring middagstid.
Klokken 14.00 serveres der eftermiddagsfrugt og brød. Når klokken er 14.30 leger børnene på legepladsen eller på stuerne.